KABYLIEN, EN KAMP FOR FRIHEDEN
Som hyldest til kabylernes kamp for ytringsfrihed og demokrati i Algeriet
Djurdjura bjerget højt og tæt på de hvide skyer
Det holder øje med Kabyliens skønne landsbyer
Hvor kvinderne flirter naturligt med frihed
Og uden slør spadserer de med stolthed
Deres berbiske kjoler prydet med smykker
Det er virkelig en fryd når man kigger
Med din rå og vilde natur er dine mænd dus
Indhyllede i deres hvide håndsyede burnus
De voksede op med liflige figner og tornede kaktus
Samt olivenolie som tit bruges til couscous
Begejstrede, bolde og fyrige har de altid været
Intet gør dem angst ej heller geværet
Bordieu, Marx og andre fra fjerne nationer
Så dig og pralede af dine demokratiske traditioner
Du gør altid modstand mod de totalitære kræfter
Du er berømt for dine spændende kunsthåndværker
Dine behov var dine fjender klar til at nægte
I deres ignorance glemmer de at vi er ægte
Frygter de vores ældgamle modersmål?
Men med nægtelse vil de aldrig nå deres mål
Vi tror på de universelle værdier
Som ytringsfrihed, menneskerettigheder og demokrati
Jeg er meget stolt af at være algerier
Men Tamazight bør ikke være en utopi
Det er berbernes sprog fra gamle dage
Vi er jo Nordafrikas oprindelige folkeslag
Og et menneske betyder vores flag
Til hver anerkendelse får vi altid afslag
Vi protesterede imod regimets diktatur og uretfærdighed
Vi blev skudt skånselsløst, uden betænkelighed
Midt i ungdommen hundrede gik bort
Kabyliens strålende forår blev malet sort
Vi ville bare fremme vores dejlige kultur
Men tusinder blev såret og ofre for tortur
Mange af dine intellektuelle blev slået ihjel
Af individer uden hjerte og sjæl
Andre var nødt til at søge ly
Under en fremmed, mildere sky
Tahar Djaout var den første journalist
Som blev dræbt af en hjerteløs terrorist
Hundreder var på islamisternes sorte liste
I strømme trillede tårerne på deres kiste
Mouloud Mammeri var en berømt forfatter og antropolog
Det var ham der udforskede det berbiske sprog
Mellem alle berberne byggede han en solid bro
De løj om hans død, 'et uheld ' det må man ikke tro på
Matoub Lounès vil vi altid huske
Han var den vellidte sanger og oprørske
Imazighens identitet og frihed var hans lidenskab
I dag og i morgen er jeg Amazigh' var bl.a. hans budskab
Dine opofrelser er ikke forgæves
Dine egenskaber skal fremmes og fremhæves
Dine mange gyvel er mere gyldne end hvede
Du, Kabylien, du er smuk, oprørsk og berbernes livsglæde
In Bindeled, nov. 2008, forlaget Giv Dig Tid.
Min sommerferie i Kabylien. August 2016.
Dejligt at gense min mor (87 år) og hele familien i Kabylien
i august 2016. Barndommens vittigheder, fjollerier, uskyld, hemmeligheder og stoltheder
dukker pludselig op lige så snart man nævner det sted, hvor man er blevet født
og opvokset i. Det er ekstremt varmt (+ 40 grader i dag). Godt, at der er
aircondition. Mens resten af familien nyder deres hellige siesta, sidder jeg i
stuen, læser lidt og nyder cikadernes øredøvende lyd. Katten sover mellem
tomaterne i den frodige have, figentræerne udstiller deres fine frugter og den
rå og vilde natur ser mindre grøn ud. Min landsby er et skønt sted. Det er
meget gæstefrit. I min landsby hilser man med ordet "AZUL", som
betyder "kom nærmere til hjertet" Az = kom nærmere og Ul = hjerte.
Mange hjertelige og varme azuler herfra.
Mine dage starter næsten altid med et par friske figner fra
egen avl. Omtrent medio august begynder man at høste figner i Kabylien.
Figenhøst byder på mange glade stunder sammen med familien. De er lækre og
findes i forskellige nuancer. Det er kutyme at tilbyde friske figner til en
gæst, og nogle gange forærer man en hel kurv fyldt med figner. Jeg husker det
som det var i går: Det var altid en god oplevelse at hjælpe min far med at
fremstille et fletværk af bambus, så de nedfaldne figner bliver lagt ovenpå og
bliver tørt i solen. De figner, som blev ødelagt fik dyrene gavn af dem. Efter mange årsarbejde i Frankrig og i Algeriet, tilbragte min far det meste af sit otium på at dyrke jord og passe får. Vi havde også et æsel. Efter skoletiden plejede jeg - på skift med mine brødre - at hjælpe min far og være fårehyrde. Vi har altid haft fire eller fem stykker får. Jeg havde ikke brug for en hyrdehund, som kunne hjælpe mig med at føre fårene i den retning, som jeg ønskede fordi fårene altid fulgte efter mig og kom til mig, når jeg kaldte på dem, selvom de var blandet med andres får. Tørrede figner er meget sunde. Jeg har ikke kun brugt dem i mine madpakker, men også som godbidder til mine får. Et tip min far lærte mig: lad figner trække i olivenolie i et par uger, hvorefter man kunne spise et par stykker om morgenen. "Hvis du spiser et styk fra morgenstunden af, så bliver du stærk, min dreng", plejede han at sige.
Oliventræerne præger også meget Kabyliens landskab, og olivenolie spiller en vigtig rolle i den traditionelle kabylske kogekunst. De ca. ti oliventræer, som vi har på marken giver mange liter olivenolie. Min far rugede som en drage over sine træer, især når en skare sultne stære kommer i nærheden. Jeg kan stadigvæk høre vingesuset fra de hundreder af stære, som lander på træerne og æder oliven.
Høsteperioden strækker sig fra december til februar. Trods de råkolde vinterdage, så var det en fantastisk oplevelse for hele familien. Mine brødre og jeg plejede at klatre op på de knejsende høje træer for at slå oliven ned, mens min far, min mor og min søster håndplukkede fra de laveste grene og fjernede bagefter blade. Den allerbedste oplevelse var selve oliehøsten. Min familie vælger altid gammeldags olivenmølle med stenkværne og pressemåtter fremfor de moderne oliefabriker. Den traditionelle presningsmetode er nemlig den bedste, og i øvrigt har olien en rigtig god kvalitet. Et nip af den første pressede olie på et stykke hjemmelavet brød var altid et hit. Jeg husker også de hyggelige vinterstunder, når familien samles omkring vores ”lkanun (kaminen) kort efter aftensmaden. ”Mashahu” er et kabylsk ord, svarende til ”der var en gang”. Min far hentede brænde fra skoven og kaminen blev hurtigt tændt op og buldrede hyggeligt under min mors varme og spændende fortællinger.
